• Hjem til landsbyen!
  • Hjem til landsbyen!
  • Hjem til landsbyen!
  • Hjem til landsbyen!

Sæson 16 | Afsnit 3

Hjem til landsbyen!

Da vore helte spændte ankommer til Iris’ fødeby, Dragernes By, møder de Iris’ barndomsven Shannon og de to Zweilous, som hun har opdrættet. Iris aftaler at mødes med Shannon senere og fortælle hende alt om sin rejse, men først skal hun besøge byens vise kvinde. Denne byder varmt Iris velkommen hjem, og efter en hurtig undersøgelse erklærer hun, at hun har taget sig godt af Axew. Nogle af de andre landsbyboere vil se resten af Iris’ Pokémon, så Iris kalder Dragonite ud. Alle er ved at gå bagover så imponerende en fangst – i det mindste indtil Dragonite kommer op at slås med en Haxorus i nærheden! Men utroligt nok får et par få formildende ord fra den Vise kvinde dem begge to til at falde ned.

Nu er det hjem til Shannon for at spise frokost, og her foreslår Iris, at hun tager med vore helte på deres rejse! Shannon fortæller, at hun planlægger at rejse, når begge hendes Zweilous har udviklet sig, men hun er ikke sikker på, hun har evnerne til det. Hun vil gerne være Pokémon Avler og mener, at det er bedre, hvis hun bliver hjemme og arbejder mod sit mål.

Mens vore helte forsøger at overbevise hende om, at en rejse er en vidunderlig chance, hører de febrilske råb fra en Zweilous udenfor. De styrter derud og opdager, at den ældste Zweilous er ved at udvikle sig til Hydreigon! Det er et spændende øjeblik, men det bliver snart ødelagt, da det viser sig, at Hydreigons pludselige udvikling har kastet den ud i en tilstand af panik og forvirring. Den går amok og angriber alt inden for synsvidde! Iris husker, hvordan den vise kvinde beroligede hendes Dragonite og skrider til handling. Med hjælp fra alle sine Pokémon lykkes det hende at presse Hydreigon op i et hjørne, så hun kan komme tæt på den. Selvom det godt nok er en svær opgave, giver Iris ikke op, men taler beroligende og opmuntrende til den. Og hendes tålmodighed betaler sig, for det lykkes for hende at berolige Hydreigon – til alles store forbløffelse!

Byens vise kvinde, der har set det hele, går hen og lykønsker Iris med hendes sejr – og det gør Iris’ gamle lærer, Sal-lederen Drayden også! Hun har forsøgt at undgå ham, fordi hun har det dårligt med at gå ud af skolen, men han roser hende for hendes udvikling og udfordrer hende til at besøge Opelucid-salen for at kæmpe med ham. Så nu står det næste stop på vore heltes rejse klart!

Featured Pokémon

Beslægtede afsnit

Tilbage til toppen