• Pokémon UNITE
  • Pokémon UNITE
  • Pokémon UNITE
  • Pokémon UNITE
  • Pokémon UNITE
  • Pokémon UNITE
  • Pokémon UNITE
  • Pokémon UNITE

Pokémon UNITE

Pokémon UNITE er et strategisk holdkampspil, som er udviklet i fællesskab af The Pokémon Company og Tencent Games’ TiMi Studios. Pokémon UNITE er et "free-to-start" platformsuafhængigt spil til Nintendo Switch og mobile enheder.

I dette spil konkurrerer spillere med hinanden i to hold med hver 5 spillere. Under kampene bekæmper du vilde Pokémon sammen med dine holdkammerater, forsøger at opgradere og udvikle dine egne Pokémon og at slå modstandernes Pokémon ud, mens I prøver at få flere point end det modsatte hold indenfor den tildelte tid. I Pokémon UNITE introduceres en ny slags Pokémon kamp – som kræver både teamwork og strategi. Det er enkelt at deltage og alligevel fyldt med komplekse opgaver, som venter på at blive løst.


Unite kampe på Aeos Island

Aeos Island er enestående ved, at den udstråler Aeos energi, som får Pokémon både til at føles og virke mere energifyldte – så de til sidst ser ud, som om de har udviklet sig i kamp. I Pokémon UNITE begynder du altid en kamp som en udviklet Pokémon eller som en tidlig udviklingsform af den Pokémon, du har valgt. For eksempel starter Pikachu altid en kamp som Pikachu, mens Decidueye altid starter en kamp som Rowlet. Du kan besejre en vild Pokémon og slå modspillere ud for at få erfaring, stige i niveau og til sidst forøge din styrke i løbet af kampen.

I løbet af kampene kan du også samle Aeos energi ved at besejre vilde Pokémon og slå spillere fra det modsatte hold ud. Du kan deponere denne energi i modpartens målzoner og på den måde samle point til dit hold. Holdet med de fleste point ved slutningen af kampen vinder! Samarbejdet med dine holdkammerater for at besejre magtfulde berømte Pokémon – og modstandernes hold – er nøglen til at score point og vinde kampe i Pokémon UNITE.


Tilpas dine holdte genstande og kampgenstande til din spillestil

Uanset hvilken type Pokémon, du spiller som, er der masser af holdte genstande og kampgenstande – plus de nye såkaldte “booster emblemer” – som forøger din styrke, og hjælper dig til at sætte dit præg på Aeos Island. Du kan vælge én kampgenstand, tre holdte genstande og et sæt booster emblemer, inden du starter en kamp. Ved hjælp af disse genstande kan du få mest muligt ud af din Pokémon og styrke din foretrukne spillestil.

Der findes fem forskellige kamptyper i Pokémon UNITE: All-rounder, angriber, forsvarer, speedster og supporter. Du skal beslutte dig for din Pokémon’s rolle, når du vælger holdte genstande, kampgenstand og booster emblemer. For eksempel er Decidueye en angriber, som angriber på afstand og forårsager fysiske skader, så her er holdte genstande som "Razor Claw", "Float Stone" og "Attack Weight" rigtig gode valg. Omvendt er holdte genstande som "Buddy Barrier", "Aeos Cookie" og "Focus Band" fordelagtige for en omfangsrig forsvarer som Snorlax. Hvis du har lyst til at prøve noget nyt, kan du altid ændre din opsætning inden en kamp!


Stilfulde kampe med smart trænertøj og Holowear

Du kan vise din egen personlige stil på mange måder i Pokémon UNITE! Efterhånden som du deltager i kampene på Aeos Island, vinder du in-game belønninger, som kan frigive tøj og genstande til din træner og Holowear til din Pokémon. Du kan også frigive disse genstande og Holowear med Aeos ædelsten, som kan købes for rigtige penge. Når du gennemfører kampene i et sæsonkort, som kan betales med Aeos ædelsten, kan du også få event-exclusive tøj og Holowear. Uanset, om din træner skal optræde i formel påklædning, eller om din Crustle skal have et slot på ryggen, er der mange muligheder for at præsentere dig selv individuelt i Pokémon UNITE.


Stig i rang

Det er sjovt og nemt at starte med Pokémon UNITE, men det betyder ikke, at du ikke kan forbedre dine færdigheder. Du kan konkurrere i kampe med dig selv eller med dine venner og klatre op ad rangstigen fra begynder til mester. Ved afslutningen af en bestemt fastlagt kampsæson vil du modtage belønninger svarende til din afsluttende rang inklusive belønninger fra alle rangordner under din. Du behøver ikke at være professionel for at deltage i konkurrencekampene, men hvis du gerne vil opnå et højere konkurrenceniveau, skal du bare deltage i Pokémon UNITE Championship Series i 2023.

Besøg den officielle Pokémon UNITE hjemmeside for flere oplysninger!


Apple og Apple logo er varemærker tilhørende Apple Inc., indregistreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc.
Android, Google Play og Google Play logo er varemærker tilhørende Google LLC.

Tilbage til toppen