Pokémon HOME

Pokémon HOME er en service, som giver dig mulighed for at have alle dine Pokémon samlet på ét sted. Pokémon HOME, som er udviklet både til Nintendo Switch og som mobil app, gemmer alle dine Pokémon fra mange forskellige Pokémon seriespil. Du kan se din samling og handle dine Pokémon med trænere over hele verden!


Flyt alle dine Pokémon

Du kan flytte Pokémon fra andre Pokémon spil, du for nylig har spillet, til Pokémon HOME, og du kan flytte dem rundt til andre kompatible spil. Pokémon HOME understøtter følgende Nintendo Switch spil:

Den understøtter også Pokémon GO på iOS og Android enheder.

Der kan dog være nogle begrænsninger for flytning af visse Pokémon. Kompatibiliteten for Pokémon spil til Nintendo Switch er begrænset til Nintendo Switch versionen af Pokémon HOME.


Handel med Pokémon

Du kan handle med Pokémon på Pokémon HOME med din mobile enhed på fire forskellige måder. Og du kan handle med Pokémon hvor som helst og når som helst.

  • Pokémon i Wonder Box kan handles med personer over hele verden hurtigere og lettere, end du kan forestille dig! Pokémon i Wonder Box kan også handles, selv når du ikke bruger Pokémon HOME.

  • Med GTS kan du angive, hvilke Pokémon du vil handle, og hvilke Pokémon du vil modtage. Så bliver du matched med en træner, hvis I begge opfylder hinandens kriterier.

  • Med Room Trade kan du handle Pokémon i et rum med op til 20 personer.

  • Med Friend Trade kan du handle dine Pokémon med andre trænere, som du er blevet venner med i Pokémon HOME.


Vis flere Pokémon oplysninger

Du kan se meget mere end kun indholdet i Pokédex. Du kan skifte over til Pokémon informationsside for at se oplysninger om de spil, som en bestemt Pokémon har deltaget i. I den mobile version af Pokémon HOME vises en oversigt over de Pokémon, som er flyttet fra Pokémon Bank med en statistik over hver Pokémon og de oplysninger, der var i Pokémon Bank.


Modtag Mystery Gifts overalt

Du kan modtage Mystery Gifts i Pokémon HOME versionen til mobile enheder. Med denne funktion kan du modtage Mystery gifts til Pokémon spil på Nintendo Switch! Pokémon, som er modtaget i Pokémon HOME, kan anbringes direkte i en Box i Pokémon HOME.

Du kan også modtage andre gaver, f.eks. genstande, ved at få en kode eller et password i Pokémon HOME og derefter bruge koden eller passwordet i visse Pokémon spil på Nintendo Switch.


Endnu flere funktioner

Pokémon HOME har en masse andre funktioner, som du kan bruge til at få adgang til spil i Pokémon serien og meget mere! Hvis du flytter flere Pokémon til Pokémon HOME, kan du opnå HOME point, som du kan konvertere til Battle Points (BP) i Pokémon Sword og Pokémon Shield, eller League Points (LP) i Pokémon Scarlet og Pokémon Violet.

Du kan se de Pokémon, du har flyttet til Pokémon HOME samt deres egenskaber og bevægelser i din Pokémon List. En Pokémons bevægelser kan også ændres ved at flytte den pågældende Pokémon fra Pokémon HOME til et spil, som spilles via et link. Hvis du har registreret dig i den betalingspligtige Premium Plan, får du også adgang til Judge-funktionen.


Om Basic Plan og Premium Plan

Hvis du registrerer dig i den betalingspligtige Premium Plan, bliver der tilføjet eller udvidet funktioner.

I overensstemmelse med Pokémon HOMEs Vilkår for anvendelse og Privatlivspolitik er visse funktioner muligvis ikke tilgængelige for alle brugere.

Besøg det officielle Pokémon HOME websted for flere oplysninger.


Apple og Apple logo er varemærker tilhørende Apple Inc., indregistreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc.
Android, Google Play og Google Play logo er varemærker tilhørende Google LLC.

Tilbage til toppen