• På jagt efter en feblomst!
  • På jagt efter en feblomst!
  • På jagt efter en feblomst!
  • På jagt efter en feblomst!

Sæson 17 | Afsnit 26

På jagt efter en feblomst!

Da en lillebitte, men nedtrykt Pokémon lander i Bonnies hår, beslutter vore helte sig for at finde ud af, hvad der er galt! Grey, dens Træner, fortæller, at den lille Flabébé er særligt knyttet til hans kone, Florence. Da hun blev syg for nylig, ville Flabébé besøge hende på hospitalet, men en forbipasserende bil blæste dens blomst væk. Uden sin blomst bliver Flabébé svagere, men den kan ikke bruge en hvilken som helst blomst som erstatning – det skal være en Feblomst, og de er svære at finde! Vore helte begiver sig nu ud for at finde blomsten og får ”hjælp” af Team Rocket, der er forklædt som turguider. Bonnie får øje på en Feblomst højt oppe på en klippeside, og da Flabébé er for svag til at flyve, klatrer hun op efter den, mens Ash, Serena og Clemont ængsteligt følger med nedefra. Imens benytter Team Rocket sig af chancen for at snuppe Pikachu! 

Lige idet kampen for at befri den går i gang, knytter Flabébé sig til sin nye blomst, og da den har genvundet sin styrke, svæver den hen over skurkene og drysser  sin afslappende pollen over dem. Herefter  løslader de Pikachu og vandrer væk i en lykkerus, mens vore helte tager med Flabébé på hospitalet for at møde Grey. Florence liver straks op, da hun ser sin kære ven, og selvom Bonnie må tage afsked med Flabébé, har hendes venlighed og tapperhed reddet dagen!

Featured Pokémon

Beslægtede afsnit

Tilbage til toppen