• Clemonts hemmelighed
  • Clemonts hemmelighed
  • Clemonts hemmelighed
  • Clemonts hemmelighed

Sæson 17 | Afsnit 9

Clemonts hemmelighed

Da vores helte ankommer til Lumiose City, ser Ash og Serena sig imponerede omkring, mens Clemont og Bonnie virker lidt nervøse. Det imponerende Prism Tower fanger Serenas øjne, og Ash fortæller hende om sit forsøg på at få lov at udfordre Lumiose-salen, et forsøg der hurtigt gik i vasken, da en robot fortlate ham at man skulle have fire Sal-Badges i forvejen for at kunne kæmpe. Clemont slår det hen og Bonnie prøver at få alle til at gå videre, da nogen pludseligt holder in ved siden af gruppen – det er Meyer, Clemont og Bonnies far! Meyer får hurtigt afsløret at det er Clemont, der er Lumiose Citys Sal-leder, til Ash og Serenas store overraskelse! Clemont forklarer at Salen tog for meget af hans tid (tid han hellere ville bruge på sine opfindelser) så han opfandt robotten Clembot, så den kunne overtage han pligter. Men en fejl i programmering har gjort, at Clembot har en stædig personlighed, der følger reglerne, lige meget hvad – og eftersom Clemont heller ikke har fire Sal-Badges, vil Clembot ikke engang lukke ham ind i hans egen Sal! 

Efter en peptalk fra Ash, er Clemont villig til at snige sig ind i salen, så han kan omprogrammere den defekte robot. Indenfor møder de Clembot på kamppladsen, hvor den omsider accepterer Clemonts sikkerhedskode – og hans kampudfordring! Clemont sender sin Bunnelby ud mod sin Heliolisk, en af de Pokémon han har efterladt i salen for at kæmpe ved Clembots side. Kampen virker først temmelig ensidig, men Bunnelby viser at den har et godt angreb, og med lidt uventet strategi, lykkes det Clemont at besejre sin egen skabning. Robotten genkender omsider sin skaber og Clemont påbegynder omprogrammeringen. Denne gang husker han at installere et par vigtige egenskaber: Medlidenhed, venlighed og fleksibilitet. Bagefter tager han med Ash, Serena og Bonnie hen for at besøge Meyer, og forklare hele situationen i Salen – og for at fortælle ham at de vil lade den nye og forbedrede Clembot styre Salen, så Bonnie og Clemont kan rejse med deres nye venner! 

Meyer giver dem med glæde lov at rejse, men får Ash og Serena til at love at de vil passe godt på hans børn. Sammen aften spørger Clemont Ash om han er ked af, at han ikke kunne kæmpe i Lumiose-salen. Ash siger at har tænkt sig at respektere den oprindelige fire-Badge-plan, og vil vende tilbage når han er noget længere i sin rejse i Kalos…men på en betingelse – når han vender tilbage for at udfordre Lumiose-salen, vil han kæmpe mod Clemont, ikke Clembot!

Medvirkende Pokémon

Beslægtede afsnit

Tilbage til toppen