• En heftig kamp i luften!
  • En heftig kamp i luften!
  • En heftig kamp i luften!
  • En heftig kamp i luften!

Sæson 17 | Afsnit 3

En heftig kamp i luften!

Serena gør sig klar til at aflægge et besøg hos professor Sycamore for at modtage sin første Pokémon, mens Ash – sammen med Clemont og Bonnie – har haft held til at melde sig til Kalos-ligaen. Bagefter ringer han til professer Oak for at vise ham sin første Kalos Pokémon, Froakie. Til vor helts store glæde spørger Clemont og Bonnie, om de må ledsage ham på hans Kalos-rejse, og Santalune Citys Sal skal være deres første stop! Men samtidig med at trioen tager af sted, taler Jessie, James og Meowth med deres Boss og lover ham, at Team Rocket nok skal fange flest muligt af Kalos-regionens stærke og sjældne Pokémon. Så med Giovannis tilladelse tager de også af sted. Den første nye Pokémon, som vore helte møder på deres vej, er en sulten Dedenne oppe i et træ, hvor den bakser med et stort bær. 

Da den taber det, og det rammer Bonnie, beslutter hun, at hun bare må have Dedenne, hvorfor hun beder Clemont om at fange den for sig. Ash vil gerne være med til at fange den, men pludselig slår en hidsig Fletchling ned på dem, stjæler bærret og spiser det. Dedenne flygter sin vej, men Ash mener, at Fletchling vil være en god tilføjelse til hans hold! I et forsøg på at angribe Fletchling springer Froakie nu i aktion på eget initiativ, mens Clemont præsenterer sin  „Flyvetype Pokémon-tiltrækningsmaskine" for at lokke den ned fra himlen. Uden en plan går det dog ikke for Froakie, og Clemonts maskine virker ikke på Flyvetyper. Til gengæld er den vældig god til at tiltrække en kæmpe svær af hidsige Beedrill! Mens jagten på Kalos Pokémon tilsyneladnede foregår i luften, lykkes det James at fange Inkay, som har fulgt efter Team Rocket for at stjæle deres mad… Ash beslutter sig for en konkret strategi og gør brug af Froakies fantastiske hoppeevner, så et klippefyldt område bliver omdannet til en enorm kampplads. 

Nu følger en mere jævnbyrdig kamp mellem Fletchling og Froakie og efter nogle få forsøg får Ash sin anden Kalos Pokémon: Fletching! Nu er Serena også kommet til Sycamores Pokémon-laboratorium. Som ny Træner skal hun vælge sin første Pokémon: Chespin, Fennekin eller Froakie. Hvem mon hun vælger?

Medvirkende Pokémon

Beslægtede afsnit

Tilbage til toppen