• Vejen til Humilau!
  • Vejen til Humilau!
  • Vejen til Humilau!
  • Vejen til Humilau!

Sæson 15 | Afsnit 46

Vejen til Humilau!

Cameron, vore heltes nye bekendtskab, er på vej til Huliau-Salen for at vinde sit ottende Salbadge, og Ash, Cilan og Iris har besluttet sig for at tage med! På vejen opdager Ash og Cameron, at de har en del til fælles og begynder at sludre løs og kommer til at gå den forkerte vej, så de bliver væk fra Iris og Cilan, hvilket de slet ikke bemærker, før deres venner er helt ude af syne. Nu begynder det ovenikøbet også at regne – det styrter ned! Drengene søger derefter ly i en hule, og da Meloetta har fundet bær til aftensmad, beslutter de sig for at tage en lur.

Melotta vækker dem, da det holder op med at regne, og efter at have prøvet sig frem snuser Cameron sig frem til havet og finder Humilau City. De er dog ikke helt sikre på, hvor Salen er – i hvert fald ikke før Sallederen Marlon dukker op foran dem over på sin enorme Wailord! Marlon giver dem et lift til sin ikke helt almindelige Sal: Den er bygget direkte ud til havet, og her genforenes de med Iris og Cilan.

Nu er tiden inde til Camerons Salkamp! Hans Ferrothorn vinder hurtigt over Marlons Jellicent med en supereffektiv Thunderbolt, men noget er galt – og da Cameron prøver at bruge Thunderbolt mod Marlons Mantine, gennemskuer han hvorfor: Jellicents Evne, Forbandede Krop, uskadeliggør trækket! Uden Thunderbolt taber Ferrothorn meget hurtigt, og Cameron indser, at han har brug for en Pokémon, der er bedre egnet til Salens kampplads i vandet. Nu sender han sin Samurott på banen, og kampen fortsætter i vandet. Tilskuerne kan ikke se, hvad der foregår under vandet, mens de to Pokémon udveksler angreb, men da de kommer op igen, er det tydeligt, at Samurott har overtaget. Så slår den Mantine ud med en voldsom dobbelt Razor Shell, og Cameron vinder sit Wave Badge!

Nu hvor Ash og Cameron har otte badges hver, er begge klar til at deltage i Unova-ligaen. Herefter tager de afsked, dog ikke uden at love hinanden at mødes igen til ligaen, og rejsen fortsætter!

Medvirkende Pokémon

Beslægtede afsnit

Tilbage til toppen