• Alt for Meloetta!
  • Alt for Meloetta!
  • Alt for Meloetta!
  • Alt for Meloetta!

Sæson 15 | Afsnit 37

Alt for Meloetta!

Ash soler sig i sin ottende Unova Sal badge-sejr og garanterede deltagelse i Unova-ligaen, da han snart opdager, at den først finder sted om tre måneder! Men vor helt er opsat på at få det bedste ud af ventetiden med en masse seriøs træning – men først skal vore helte prøve Virbank Citys berømte Bearticvaffel, som Cilan varmt anbefaler.

I køen til de frosne lækkerier får Ash øje på et velkendt ansigt: Cynthia, Sinnoh-regionens mester! Hun er blevet inviteret til at deltage i en opvisningskamp i den kommende Junior Cup i Pokémon World Tournament i Undella Town, og Ash, Iris og Cilan beslutter, at de også vil deltage.

Team Rocket har imidlertid opsporet den Mytiske Pokémon Meloetta, som i smug har fulgt efter Ash, lige siden han reddede den i Pokéwood. Skurkene forsøger at fange Meloetta og kommer til at skade den, men det lykkes den at flygte sporløst. Heldigvis finder vore helte og Cynthia den, og plejer den, til den bliver rask. Meloetta viser nu sin taknemmelighed med sin smukke sang, før den forsvinder igen.

Nu hvor Meloetta atter er i sikkerhed, overvinder Iris endelig sin generthed og udfordrer Cynthia til kamp! Iris har hørt om mesterens stærke Garchomp, og det er en spændende chance, da hun og Axew sjældent møder andre Dragetypetrænere. Cynthia tager mod udfordringen, og selvom Axew hurtigt bliver overvundet, lærer den at bruge Giga Impact i kampens hede!

Tiden er inde til at gå om bord på flyvebåden til Undella Town, men vore helte aner ikke, at de bliver udspioneret af Team Rocket – og Meowth har spottet Meloetta, der er fulgt efter Ash til flyvebåden. Team Rocket planlægger straks at indhente Ash og de andre i Undella Town, og Cynthia fortæller Ash, at en gammel ven venter på ham dér.

Og ganske rigtigt: Mens flyvebåden nærmer sig, venter Dawn og Piplup på at tage imod dem!

Featured Pokémon

Beslægtede afsnit

Tilbage til toppen