• Darmanitan reddes fra klokken!
  • Darmanitan reddes fra klokken!
  • Darmanitan reddes fra klokken!
  • Darmanitan reddes fra klokken!

Sæson 14 | Afsnit 8

Darmanitan reddes fra klokken!

I en frokostpause på vores heltes vandring mod Nacrene City og Ash’ næste Sal-kamp, begynder deres mad at forsvinde på mystisk vis. Da de senere støder på to Darumaka, indser de, at det var disse to, der stjal deres mad!

De bliver dog også klar over, at det er en højst usædvanlig opførsel for Darumaka, og Ash beslutter at finde ud af, hvad der ligger til grund for madtyverierne.

Ash følger efter de to Darumaka til klokketårnet, som er gammelt og snart skal rives ned. Heltene går derind og overbeviser de to Pokémon om, at de er venligtsindede og gerne vil hjælpe dem.

Straks efter opdager de en Darmanitan på næste etage, som bruger Psychic til at understøtte hvad der viser sig at være tårnets enorme, tunge klokke, som åbenbart har været ved at falde ned. Det viser sig, at de to Darumaka har stjålet mad for at bringe det til Darmanitan, så den kunne holde ud. Det lykkes Cilans Pansage at reparere krogen, som før har holdt klokken oppe, men nu er blevet bøjet. Derefter kan Darmanitan løfte klokken op på plads og forhindre en sand katastrofe.

Da byens borgere forstår, at de to Darumaka og Darmanitan således har reddet klokketårnet, beslutter de at renovere og vedligeholde den gamle bygning og lade de tre Pokémon bo der! Vores helte tager en hjertelig afsked med dem og vender igen blikket mod Nacrene City og Ash’ næste Sal-kamp.

Medvirkende Pokémon

Beslægtede afsnit

Tilbage til toppen