• Sand , vand og Sandile!
  • Sand , vand og Sandile!
  • Sand , vand og Sandile!
  • Sand , vand og Sandile!

Sæson 14 | Afsnit 3

Sand , vand og Sandile!

Ash og Iris fortsætter mod Striaton City og Ash’ første Sal-kamp udfordring i Unova-regionen. Men pludselig befinder de sig nede i et stort hul og kan ikke komme op.

De bliver dog reddet af en dreng ved navn Dan, hvis familie ejer et feriecenter med hotel og spabad og finder ud af, at en gruppe Sandile har gravet så mange af den slags huller, at hotellet er truet af lukning. Normalt er disse Sandile meget venlige og nyder de varme sand-spabade, hotellet kan byde på – men pludselig virker de meget vrede over for alle, og tager endda Pikachu og Oshawott med sig!

Det viser sig, at en stor mængde geysere er ved at ødelægge alt i området og at mange vilde Pokémon bliver fanget, omringet af brusende, kogende vand. Da det bliver klart, at Sandile-flokken faktisk prøvede at redde dem, forstår Ash, Iris og Dan, at de er venligtsindede, og så griber Ash til handling! Da flokken af Sandile låser deres haler sammen for at danne en bro, som de rædselsslagne vilde Pokémon kan flygte henad, går Ash over og hjælper dem alle sammen i sikkerhed, men ikke uden hjælp fra Iris, som også går i aktion og får hevet Ash i sikkerhed i sidste øjeblik!

Det ender med, at hotellet udnytter det varme vand fra geyserne til at åbne en ny hovedattraktion: En varm kilde. Vores helte tillader sig lidt hvile og afslapning før de fortsætter deres rejse i Unova-regionen.

Medvirkende Pokémon

Beslægtede afsnit

Tilbage til toppen