• Maratonduel!
  • Maratonduel!
  • Maratonduel!
  • Maratonduel!

Sæson 13 | Afsnit 3

Maratonduel!

På deres fortsatte rejse mod Daybreak Town og Dawns næste konkurrence, støder vores helte på en Snorlax, der træner på en trampolin. Snorlax bliver ”videnskabeligt trænet” af sin træner, en dreng ved navn Daniel. Daniel benytter meget avanceret trænings- og overvågningsudstyr i processen, hvilket hans Snorlax’ ypperlige form tydeligt viser.

Ash mener imidlertid, at den bedste træningsmetode er at komme på bølgelængde med en Pokémons følelser, men Daniel er uenig.

Ash udfordrer Daniel til en kamp, men Daniel fortæller dem i stedet, at der samme dag afholdes Pokéathlon lige der i byen Camellia Town, og Ash indvilger i at deltage og konkurrere mod Daniel og en række andre trænere.

Første runde ender uafgjort mellem Ash og Daniel. Anden runde er en opvisningsrunde, mens tredje runde er en Forhindringsspurt.

Mens en spændt Ash udtænker sine træk, har Team Rocket forklædt sig og indrettet et massage-center. De beder både Ash og Daniel om at efterlade deres Pokémon dér til en gang ”afslappende massage” – mens de i virkeligheden pønser på at stjæle såvel Pikachu som Daniels Snorlax! Men Daniel tænker hurtigt og har held til at befri Pikachu fra Team Rocket, og så er de 2 trænere og deres Pokémon omsider klar til at konkurrere i Forhindringsspurt. Selvom det er tæt løb hele vejen, vinder Snorlax – med en mavebredde! Men da Ash lykønsker Daniel og siger, at hans ”videnskabelige træningsmetoder” nok er værd at se nærmere på, siger Daniel forlegent, at han er blevet interesseret i en træningsstil, der fokuserer mere på følelser!

Med et nyfundet venskab og gensidig respekt tager Daniel afsked med vores helte, som fortsætter mod Daybreak Town.

Featured Pokémon

Beslægtede afsnit

Tilbage til toppen